Høringsfrist

Musikkvarteret Musik • February 26, 2016

28 Februar 2016

Høringsfrist

Høringsfristen for tekniske spørgsmål til Lokalplan 99 er den 29. Februar. Vi har derfor indsendt følgende spørgsmål:

•Af lokalplanforslaget fremgår at antallet af parkeringspladser vil blive begrænset til 1 pr. bolig og 1 pr. 50 kvadratmeter brutto detailhandelsareal samt 1 pr. 100 kvadratmeter institutions/erhversareal. Der savnes redegørelse for på hvilken baggrund det kan konkluderes at parkeringsbegrænsningerne vil reducere privatbilismen. Hvilken evidens er der for at parkeringsbegrænsninger vil reducere trafikken, frem for at de overskydende biler blot vil blive parkeret uden for området?

•Af lokalplanforslaget fremgår skyggediagrammer dækkende kl. 9, 12, 15 og 18. Hvorledes vil byggeriet skygge for solen efter kl. 18 om sommeren og for hvilke parceller i Musikkvarteret vil byggeriet helt skygge for aftensol/solnedgang?

•Det vides fra de tidligere byggerier, både af erhvervsbyggeriet syd for Mileparken og byggeriet på Glødelampen, at trafikstøjen reflekteres fra facaderne og kastes over mod Musikkvarteret. Der savnes resultater af målinger af hvorledes støjpåvirkningen af Musikkvarteret vil blive ændret af de høje bygninger.

•Der savnes tegninger/beskrivelse af hvorledes der vil blive etableret støjværn ind mod Musikkvarteret.

•Af lokalplanforslaget fremgår at trafikken i krydset ved Mileparken vil blive yderligere belastet. Herlev Kommune har tidligere lovet at etablere nyt kryds ved Hørkær i 2016. Dette er tilsyneladende udskudt. Der savnes svar på hvornår de reelle trafikforbedringer vil blive etableret. Der findes “Trafikplan for Erhvervskvarteret i Herlev Kommune” - denne indeholder dog ingen reelle og konkrete tiltag.

HUSK BORGERMØDE DEN 3. MARTS I MEDBORGERHUSET FRA KL.19 - 21.

Der vil kunne indsendes indsigelser og ændringsforslag til lokalplanen frem til den 30. marts.

February 28, 2016

By Musikkvarteret Musik December 12, 2025
27 friske beboere i musikkvarteret havde trodset kulden og mødte op til årets julehygge. Tusind tak for et par hyggelige timer.
By Musikkvarteret Musik April 3, 2025
I forlængelse af generalforsamlingen havde vi besøg af to friske herrer fra Vestforbrændingen, der gav en spændende og lærerigt oplæg om affaldssortering - hvorfor det er vigtigt, og hvordan man gør det bedst. Læs mere om pålægget her
By Musikkvarteret Musik April 3, 2025
Referatet og regnskabet fra generalforsamlingen i marts 2025 kan ses her: Referat Regnskab
By Musikkvarteret Musik March 2, 2025
Igen i år fejrede vi fastelavn, og der skal lyde en stor tak til alle, der deltog i årets fastelavnsfest. Det var fedt med så mange seje og flotte udklædninger, og der blev slået igennem, så tønderne til sidst måtte give op.
By Dennis Lange September 24, 2024
Lørdag d. 21. september tog en gruppe formiddagsfriske beboere arbejdshandskerne på og afholdt årets Skraldedag. Der blev ryddet op i vores skønne kvarter og fundet alt fra cigaretskodder til en efterladt robotplæneklipper. Billedet viser kun en lille del af det, der blev fundet og fjernet. Bagefter var der hyggelig stemning med pizza og sodavand. Tak til alle, der tog en tørn.
By Dennis Lange September 22, 2024
Der blev kæmpet og svedt til Musikkvartersdysten 2024
By Musikkvarteret Musik September 22, 2024
Kære medlemmer Vi håber I har haft en god sommer, som jo heldigvis fortsat er her. I de næste 9 måneder, vil der være nogle aktiviteter 8. september Sæbekasseløb mv. husk at tilmelder jer snarest se opslag på Facebook 21. september Skraldedag hvor vi sammen gør kvarteret renere, og vi samles bagefter og nyder lidt drikkelse mv. Se facebook. 24. november Julehygge, Marts 2025 Generalforsamling 25 maj 2025 Musikkvarterets loppemarked. De sidste 3 får I nærmere besked om. Vi har behov for hjælp til arrangementerne, så hvis der er en af jer der har lyst til at bidrage vil vi være glade. Vi vil holde jer opdateret når der er nyt om de forskellige emner vi ellers drøfter, det kommer i løbet af september, såfremt der er nyt. På bestyrelsens vegne Med venlig hilsen Formand Kent Nielsen
By Musikkvarteret Musik September 22, 2024
Hej alle Tak for deltagelse i generalforsamlingen hvor vi også havde besøg af en konsulent fra Bo-Trygt. Han kom med flere anbefalinger herunder at bruge appen Nabohjælp.. Se også referat derfra. Vi drøftede på samme møde, at vi skulle se på et loppemarked den 25/5. Det har desværre vist sig, at vi ikke har kunnet få tilladelse fra Herlev kommune til at afholde det på det planlagte sted, som var rundkørslen ved Herlev station. Vi kan godt få tilladelse andet sted, det kræver dog lidt mere planlægning. Vi vender tilbage senere på året omkring dette. Hold øje med udrulningen af fjernvarme. Fase 2 som vi er en del af, er ikke helt på plads endnu, så der er en risiko for, at det først bliver i 2029 vi kommer på. Men se mere på Herlev kommune eller Vestforbrænding.dk under fjernvarme. Der er mange gode informationer, herunder muligheder i ventetiden. Med venlig hilsen Formand Kent Nielsen
By Dennis Lange March 24, 2024
Læs referatet fra generalforsamlingen 19. marts 2024 her
By Musikkvarteret Musik February 11, 2024
Der blev både hyggesnakket og gået til makronerne til årets fastelavnsfest.